Få en god børnehavestart


Kender du et barn, som snart skal starte i børnehave? Måske du så også er begyndt at overveje, hvordan I forbereder jer bedst muligt på den nye hverdag? Med vores bog, Navn starter i børnehave får I hjælp til at sætte ord på børnehavestarten med en god dialog og sjove billeder, så I føler jer godt klædt på til den store dag. Bogen beskriver forskellige aktiviteter, som typisk indgår i en børnehavedag - heriblandt aflevering i garderoben, samling og leg på stuen, spisetid, hviletid, udendørsleg på legepladsen og afhentning. Undervejs i bogen stilles der desuden spørgsmål til barnet om hverdagen i institutionen, således at barnet opnår kendskab til de daglige rutiner 🍴💤🎒

Vil du vide mere om bogen, kan du læse mere og personliggøre den til dit kommende børnehavebarn her.




I tvivl om, hvad der skal pakkes til den store dag?

Her har vi delt en pakkeliste med alle de ting, som kan være gode at have med i børnehaven. Vind og vejr er jo utroligt skiftende i Danmark, så dette er blot en vejledende liste. I kan naturligvis selv vurdere efter sæson, hvad der bliver nødvendigt. Skiftetøj er nok det vigtigste, uheld sker jo en gang i mellem 🧡

Indenfor

- Rygsæk til eventuelle udflugter

- Skiftetøj (undertøj, strømper, bukser, bluser)

- Sko til indendørs brug

- Sut eller et sovedyr

- Bleer

- Madkasse med navn

- Formiddag- og eftermiddagssnack (frugtpose, bolle, frugtstang)

Udenfor

- Forskelligt fodtøj (gummistøvler, vinterstøvler, sandaler)

- Jakke

- Termotøj

- Regntøj

- Flyverdragt

- Elefanthue

- Vanter


Udover pakkelisten får du også her vores syv bedste råd til en god børnehavestart.

1. Navn i tøj og sko
Husk at få sat dit barns navn på alle ting: tøj, sko, madpakken, drikkedunken osv. I en travl hverdag med mange børn bliver ting nemt væk og forbyttet, og derfor er det en tjeneste for barnet og pædagogerne i børnehaven. I kan skrive det med kuglepen i vaskemærker eller købe nogle, man kan stryge i tøjet.

2. Skab en dialog
Skab en dialog med dit barn om forventninger og tanker - det vil gøre starten nemmere at forstå og rumme. Her er Navn starter i børnehave en god hjælp, da den indeholder ideer til samtaler, mens den gennemgår en typisk dag i børnehaven.

3. Besøg jeres børnehave
Tag dit barn med for at besøge børnehaven inden start. Det gør overgangen nemmere, mere glidende og mindre overvældende.

4. "Jeg vil ikke i børnehave"
De dage kommer, men giv ikke op. Prøv først og fremmest at spørge ind til, hvad problemet er og vurdér omfanget. Er det bare nu og her eller et større problem, der skal vendes med en voksen i børnehaven? Sørg for at lave nogle legeaftaler, så barnet forbliver social og på den måde finder lysten igen.

5. Brug tid på at hente dit barn
For at undgå en stresset situation, så prøv ikke at rive dit barn ud af en leg eller aktivitet, når du dukker op for at hente. Sæt dig derimod hen og hjælp med at lave perlekæden færdig eller spørg ind til tegningen, der er ved at blive skabt.

6. Lad dit barn selv
I børnehaven bliver barnet mere selvstændig "jeg vil selv", "jeg kan selv". Det er en god idé at begynde og øve disse ting inden starten. Det kan være alt fra at lære og gå på toilettet selv og få barnet til at hjælpe med at tage tøj og sko på.

7. Få selv ro på!
Prøv at skjule din egen nervøsitet og usikkerhed. Barnet mærker med det samme, hvis du tvivler.


Det skal nok blive en stor og glædelig oplevelse at mærke, hvordan ens barn udvikler sig og bliver mere selvstændig. Vi ønsker jer den bedste start!

Andet på bloggen

Få hjælp til at skabe en god putterutine

Er I udfordret, når det kommer til putning? I vores godnatbog finder I et par gode råd og værktøjer til, hvordan I kan skabe en god og tryg putterutine.

Klar til skolestart! Gratis alfabetark og skoleskema

Bliv klar til den store dag med vores populære skolebog. Print også selv vores gratis alfabetark og personlige skoleskema!

Tag på en hyggelig skovtur og medbring jeres egen bingo

Tag på opdagelse i den skønne natur og se, om I får fuld plade med vores gratis skovturbingo! En hyggelig aktivitet for både store og små!

Tre gode råd om blestop fra vores nye bog

Overvejer I et blestop? I denne artikel deler vi tre gode råd fra vores bog om blestop, så I kan blive godt klædt på til at tage det store skridt.

Påsketegninger og den oplagte gave til påskeægget

Print og farvelæg de gratis påsketegninger fra vores søde farvebog, som desuden er en oplagt gave i påskeægget!

Lad os tegne
...en isbjørn!

Følg tegneguiden med få lette streger og imponer ungerne med den velkendte isbjørn fra vores magiske vintereventyr!

Hjemmelavet pynt til Halloween og efterår

Lav jeres egen Halloween pynt med fine motiver fra vores populære spøgelsesbog. Et hyggeligt DIY projekt til efterårsferien!