Til alle børn, der elsker opdagelser og eventyr! Ja, hvem ville ikke ønske at kunne rejse tilbage i tiden?
De to skønne hovedpersoner i denne personlige børnebog er nogle opfindsomme størrelser. En dag beslutter de sig for at bygge et tidsrejsende skib og rejse ud i det store uendelige tidshav for at opleve fortiden! Og med hjælp fra en magisk flaske og en god portion fantasi, varer det ikke længe, før et magisk tidsrejseskib ser dagens lys.
Tidsrejsen byder på mange spændende oplevelser for de to hovedpersoner. I istiden kommer børnene forbavsende tæt på store mammutter og oplever, hvordan istidens børn bor og lever. I vikingetiden ender de ombord på et vikingeskib, hvor vikingerne heldigvis viser sig fra deres flinke side. I middelalderen er en ridderturnering netop gået i gang, og børnene hjælper til i stalden under turneringen. Sidste stop er industrialiseringen, hvor børnene får travlt med at skovle kul på et dampende damplokomotiv, der skal holdes i gang for at slå en rekord. Der er med andre ord spænding og fart over feltet i denne personlige børnebog om tidsrejsen!
Bogen er en fantasifuld fortælling om at rejse tilbage i tiden, men indeholder også fakta om de historiske perioder, børnene besøger. De to børn i fortællingen kan være søskende, venner eller fætter/kusine i alderen 5 til 9 år.
Forfatter: Stinne Lykke Valentin Nordvig
Illustrator: Jonas Sonne
Alle informationer bliver sendt og opbevaret krypteret. Dine informationer bliver ikke tilgået af medarbejdere hos Min Bedste Bog eller Min Bedste Bogs samarbejdspartneres medarbejdere, medmindre du henvender dig vedrørende din bestilling. Informationer, du oplyser, bruges udelukkende til at behandle din bestilling, og du kan til hver en tid få oplyst, opdateret eller slettet informationerne.